Østeuropa til fods

Thomas Nielsen tog et års orlov fra sit arbejde som biolog og naturvejleder for at vandre fra Tallinn i Estland til Istanbul i Tyrkiet. Målet var med papir og pen at skildre livet efter Jerntæppets fald i ni østlande på tærsklen til EU-medlemskab. Det blev en dogmetur på 2900 kilometer til fods og 2000 kilometer med tog, traktor, hestevogn og andet.

Dette er den håndholdte beretning fra de mere ubeskrevne, østlige egne af Europa. En fortælling om mærkelige møder med mennesker og fantastisk natur på en vanvittig vandring.

En fortælling om krig, betonkommunisme og rå kapitalisme. Om vodka, slivovits, store hunde og uendelige landeveje. Om at krydse grænser og overskride sine egne. Om en mellemting mellem en manddomsprøve og en pilgrimsfærd ved en skillevej i livet.

Anmeldelser

Klik på overskriften og læs hele anmeldelsen.


Østeuropa til fods - fra Tallinn til Istanbul

"...mangen en gang tager man sig i, at have synet af de scener, han beskriver, man fornemmer både duften fra naturen og stanken fra rendestenen...Undervejs underholdes man med alt lige fra den barnlige streg i blyantstegninger over de illustrative akvareller og helt hen til farvebomber af collager af små akvareller."

Allan Winther, NATUR-vejleder, 1. december 2008


En mageløs dannelsesrejse
"...værket er på flere måder ganske enestående, idet forfatteren evner at formidle de mange stjernestunder og strabadser med et så levende og nuanceret sprog, at man knap ænser, at beretningen er 452 sider lang."
Niels H. Elberling, Højskolebladet 18. januar 2008

Pilgrimsvandring på godt og ondt
"Der er mange interes­sante beskrivelser af mennesker, miljø og natur, ligesom det er forfriskende, at bogen byder på de mange miljøskabende akvareller og tegninger, forfatteren lavede under­vejs."
Charlotte Tybjerg, Nordjydske Stiftstidende 29. december 2007